Tidligere fotoudstillinger
“Moderskab”
2023, Øbro Jagtvej Bibliotek, København Ø.
2023, Eget Galleri på Kronborg 2 A, Helsingør
For at skabe billederne har jeg inviteret forskellige mødre og døtre i mit fotostudie, hvor jeg har fotograferet og observeret relationerne imellem dem.
Døtrene har været mellem 4 måneder og 55 år, og mødrene har været mellem 30 og 85 år gamle.
Da jeg mener, at døtre i mere eller mindre grad er en spejling af deres mødre, har jeg bedt modellerne om at klæde sig nogenlunde ens. Jeg er hertil inspireret af den amerikanske fotograf Mary Ellen Marks billeder af tvillinger.
Da hele projektet er foranlediget af tanker om mit eget moderskab, har jeg naturligvis også taget selvportrætter med min egen datter og mor.
Plakat / samlet fotoserie
Fotoserien kan købes samlet eller som plakat. Kontakt mig endelig hvis det har interesse.
“Fotograf med kronisk rejsefeber”
2018, Herlev Hospital
Et udvalg af rejseportrætter, landskaber og kulturer lige fra verdens sydligste by (Ushuaia, Argentina) til verdens tag (Lhasa, Tibet).
Man kan specielt lægge mærke til de fantastiske farvekontraster i de forskellige verdensdele – fra de kolde toner i Argentina, Peru, Israel, Jordan og Tibet til de varme farver i Japan, Indien, Cambodia, Laos, Indonesien og Vietnam.
“From the End of the Earth to the Roof Top of the World”
2014, Danske Banks hovedsæde, København
Et udvalg af rejseportrætter, landskaber og kulturer lige fra verdens sydligste by (Ushuaia, Argentina) til verdens tag (Lhasa, Tibet).