Skip to main content

Vibe Juul Sannig
Kronborg 2a, t.v.
3000 Helsingør
DK-Danmark

CVR: 38764667

MOBIL: (+45) 27 20 49 80
E-MAIL: vibe@vibe-photo.dk

– følg mig

Instagram

Facebook

Vibe Juul Sannig​

er en passioneret fotograf, der er uddannet antropolog, har arbejdet 10 år med events i den finansielle branche, er globetrotter og børnebogsforfatter.

Min historie​

Jeg bruger min antropologiske baggrund og menneskelige nysgerrighed til at skabe naturlige, ærlige og personlige portrætter og spændende fotoreportager om mennesker, deres interesser og erhverv. Jeg observerer, undersøger og prøver at opnå forståelse og indsigt i andre mennesker.

Min fascination af det eksotiske fra antropologien er blevet til en nysgerrighed over for interessante – og for mig anderledes – erhverv og hobbyer. I dag er jeg vild med gennem billeder at kunne fortælle historier om mennesker og at komme ned under overfladen i mine portrætter.

Tidligere sagde man, at antropologer studerede ”de andre” (den ikke-vestlige verden). I dag studerer ”de andre” både sig selv og ”os” (den vestlige verden), og ”vi” studerer nu også ”os selv”. Min fotografiske motivation blev indtil for nogle år siden stimuleret af det eksotiske, men nu gør jeg det samme som indenfor antropologien – jeg vender mit fotografiske blik mod ”os selv” (den vestlige verden).

For 7 år siden ændrer min rejse sig nemlig, da jeg bliver mor til en lille pige, hustru til en dejlig mand og stopper med at arbejde i den finansielle branche.

Gennem 6-7 år har jeg ellers jagtet eksotiske rejseeventyr og de bedste rejsebilleder. Jeg leger ”paparazzi” med min lange zoomlinse og er vild med at fange menneskeudtryk, urbane stemninger, landskaber, religioner og verdens mange vidundere. Jeg bliver medlem af De Berejstes Klub og har 60+ lande/territorier på min rejseliste.

Min antropologiuddannelse er ekstremt teoretisk, og jeg tror, at jeg savner noget mere håndgribeligt at arbejde med. Så da chancen byder sig for at lave events i den finansielle branche, springer jeg til.

Jeg er heldig og bliver inviteret med på et selvudviklings-kursus i Grønland sammen med en tidligere siriusmand og 4 andre erhvervsfolk. Vi har rifler med, skyder moskusokser, laver mad over bål, fanger fisk i de brusende floder og sover i telt under stjernerne. Det er i den grønlandske vildmark, at jeg får blod på tanden for udfordrende rejseeventyr og genfinder min passion og begejstring for fotografi.

En begejstring, der allerede i 8. klasse fører til, at jeg får overtalt mine forældre til at bygge et mørkekammer til mig i et 1 m2 gammelt dunkelt spisekammer i kælderen. Jeg drømmer om at fotografere for National Geographic, og det år render jeg nysgerrigt rundt med min fars gamle Nikon spejlreflekskamera og fotograferer alt og alle, som jeg kan komme i nærheden af. Jeg er vildt begejstret for fremkaldelsesprocessen og står med julelys i øjnene, hver gang motivet kommer til syne i fremkaldervæsken.

Jeg fotograferer måske endnu ikke for National Geographic, men jeg vil lige så gerne fotografere dig.

(Se mine børnebøger hos forlaget Lamberth).

Certified Portrait Photographer

Jeg har bl.a. uddannet mig hos de dygtige fotografer Helga Theilgaard og Michael Elmkjær Madsen fra Theilgaard Academy og er blevet certificeret som Portrait Photographer.

Idégrundlag​

Jeg observerer, undersøger og prøver at opnå forståelse og indsigt i andre mennesker. På den måde sætter jeg mig også ind i mine kunders behov.

Jeg bruger min mangeårige erhvervserfaring fra corporate verden samt min antropologiske baggrund og metoder til at hjælpe dig med at kommunikere din visuelle identitet og historie.

For at skabe billeder med substans bruger jeg personinstruktion, så jeg kan skabe det professionelle, udtryksfulde og stærkt personlige portræt, så det skiller dig ud fra andre i din branche/verden.

Mission

Jeg bruger fotografi til at skabe personlige, udtryksfulde og stærke portrætter og fotoreportager med substans.

Vision​

Som fotograf vil jeg gerne inspirere folk til rigtigt at se andre mennesker.

Jeg vil meget gerne høre fra dig…